Søsætningsperioden 2026 for alle der er med på havnens stativordning begynder onsdag d. 1. april og varer planlægningsmæssigt til onsdag d. 13 maj med forbehold for vejr og vind. For store både over 10 tons er der planlagt søsætning mandag d. 20 april.
Tid og sted for søsætningen vil være det samme som de seneste år. Både op til 5 tons på tirsdage og torsdage, og både op til 10 tons på onsdage. I Ny havn om formiddagen og i Gammel Havn om eftermiddagen.Hvis det viser sig, at der på én dag kun er booket få både i det ene af bassinerne, vil vi forsøge at samle søsætningen i én havn hele dagen for at undgå flytning af kranen over frokost. Dette er et yderligere optimeringstiltag af søsætningen på forsøgsbasis i år.
Der er åbnet for bookning af søsætning. Det foregår som sædvanligt ved at kontakte havnekontoret enten med personligt fremmøde eller pr. telefon i vores åbningstid, hverdagemellem kl. 10 og 12 og torsdag eftermiddage fra kl. 16 til 1730, eller pr. mail til havn@dragoer.dk. Ligesom tidligere år opfordrer vi alle jer, hvis både står forrest eller i kørevejene, om at blive klar så tidligt som muligt, så vi kan komme til de både, der står bagved.Vi beder alle om at få booket deres søsætningstid i havnesystemet hurtigst muligt og gerne inden torsdag d. 16 april. Hvis man venter med booking til efter denne dato, risikerer man at blive sat på en ”søsætningsventeliste”, hvis ens ønske ikke passer ind i havnens planlægning.Begrundelsen for dette er, at vi pakker tiderne bedst muligt for at optimere søsætningen og minimere ressourceforbruget af kran og personel.