Slusen åbner igen

Slusen i Sydhavn.

Vedligeholdelsesarbejdet på slusen er nu tilendebragt, og derfor åbnes slusen for bådtrafik fra den 16. maj, oplyser By & Havn i en pressemeddelelse.

Under renoveringsarbejdet er skinnerne under sluseportene blevet udskiftet, sluseportene har været løftet på land og er blevet istandsat, og hele styringsmekanismen er blevet udskiftet.

Slusen, der betjenes af frivillige slusevagter, kan bruges af både, der er under 10,8 meter bredde og 53 meter lange.


Fra den 16. maj kan slusen således besejles på følgende tidspunkter:

  • Frem til 30/5: Mandag til søndag kl. 9-10 og kl. 16-17

  • 31/5-31/8: Mandag til fredag kl. 9-10 og kl. 17-18 samt lørdag/søndag kl. 8-10 og kl. 17-19

  • 1/9-31/10: Mandag til søndag kl. 9-10 og kl. 16-17